Ringkjøbing Landbobank
Med 21 afdelinger og omkring 700 medarbejdere forener vi en stærk lokal tilstedeværelse med moderne digitale løsninger og personlig rådgivning. Som en kundefokuseret relationsbank bygger vi på værdierne kompetence, ordentlighed og handlekraft samt tilbyder skræddersyede finansielle løsninger til segmenterne privat, erhverv, Private Banking samt udvalgte nicher inden for ejendomme/projekter samt vedvarende energi.
Vores kultur bygger på sund fornuft og gode relationer. Medarbejdertrivslen er i top, og vi hjælper hinanden til fælles bedste for både kunderne og vores egen udvikling. Bankens organisation er flad, og beslutningsvejene er korte. Det skyldes stor tillid til medarbejderne. Du garanteres således en spændende arbejdsplads, hvor du også selv kan være med til at designe din hverdag.
Læs mere på: www.landbobanken.dk
Vores kultur bygger på sund fornuft og gode relationer. Medarbejdertrivslen er i top, og vi hjælper hinanden til fælles bedste for både kunderne og vores egen udvikling. Bankens organisation er flad, og beslutningsvejene er korte. Det skyldes stor tillid til medarbejderne. Du garanteres således en spændende arbejdsplads, hvor du også selv kan være med til at designe din hverdag.
Læs mere på: www.landbobanken.dk
Marketingchef til Ringkjøbing Landbobank
Er du en erfaren marketingchef med et stærkt strategisk overblik og en praktisk tilgang – og har du lyst til at være med til at forme og videreudvikle marketingstrategien for en af Danmarks mest anerkendte og veldrevne banker?
Med reference til direktionen får du som marketingchef det overordnede ansvar for marketingområdet, herunder et ledelsesansvar for et dedikeret marketingteam på fem medarbejdere.
Skabe resultater og lede udviklingen i marketing
Marketingafdelingen fungerer i dag effektivt, hvorfor din primære opgave vil være at videreudvikle marketingafdelingen og Ringkjøbing Landbobank til nye højder. Du vil arbejde strategisk med bankens positionering i markedet og bliver katalysatoren for at sikre en sammenhængende oplevelse af Ringkjøbing Landbobank på tværs af alle kanaler og touch points.
Nøgleopgaverne omfatter blandt andet at styrke samarbejdet med interne interessenter og sikre, at marketingprojekter bliver effektivt prioriteret, delegeret og eksekveret i overensstemmelse med bankens overordnede strategi. Derudover er det en vigtig opgave at identificere og implementere nye trends og teknologier inden for marketing, som kan optimere bankens resultater og bidrage til konstant forbedring.
Din succes i rollen vil være afhængig af en effektiv og hands-on eksekvering af de forskellige initiativer. Du vil sikre, at marketing bliver mere datadrevet og målrettet den enkelte kundes behov, samtidig med at du sikrer, at marketingtiltagene har en klar effekt og bidrager til erobring af markedsandele. En central del af din rolle vil være at lede og udvikle teamet på fem medarbejdere, hvor du vil sikre motiverede og kompetente medarbejdere gennem inddragelse og uddelegering af ansvar.
Stærk på marketing med strategisk forståelse samt bred hands-on værktøjskasse
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for marketing, gerne på kandidatniveau. Det afgørende er din erfaring fra lignende marketingposition, hvor du har arbejdet med at balancere strategisk tænkning og hands-on eksekvering. Du har bred erfaring inden for marketing og fungerer derfor som et fagligt fyrtårn for dit team.
Du er vant til at arbejde med stakeholder management og kan imødekomme de forventninger, der stilles fra de forskellige afdelinger i organisationen. Du trives i en dynamisk organisation, og du besidder en stærk ”købmands”-mentalitet. Som leder er du motiverende, positiv og har stor tillid til dit team. Du er målrettet, struktureret og ansvarsfuld, og du lægger stor vægt på at levere opgaver til tiden og med den rette kvalitet.
Anerkendt og respekteret bank
Du bliver en del af en arbejdsplads, der har opbygget et af branchens stærkeste brands og blandt andet ligger nummer et i Voxmeters imageanalyse og for niende år i træk er kåret som ”Årets Bank” af FinansWatch. Du får store frihedsgrader og vil sætte dit personlige præg på marketing i en flad organisation, hvor idéer hurtigt omsættes til handling. Du får direkte indflydelse på bankens udvikling gennem korte beslutningsveje, og du får mulighed for at sætte dit præg på både forretningen og den strategiske retning. Med en praktisk tilgang og høje ambitioner er der plads til både at tænke stort og handle hurtigt.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vibeke Kjær Kristensen på tlf. 2639 6299.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Søg stilling
Login
Har du ikke en bruger?
Registrer dig her
