Jyske Bank A/S
Jyske Bank blev grundlagt i 1967 som en sammenslutning af fire lokale banker i Silkeborg. I dag er man det næststørste danskejede pengeinstitut, og det tredjestørste pengeinstitut på det danske marked. Siden 2014 har man været vurderet som en systemisk vigtig finansiel institution, en såkaldt SIFI-bank.
Jyske Bank-koncernen, der, udover banken, består af Jyske Realkredit, Jyske Invest og Jyske Finans, beskæftiger ca. 3.800 fuldtidsansatte. På hovedkontoret i Silkeborg arbejder omkring 1.400 medarbejdere og resten er fordelt på 89 afdelinger og på lokationer i Københavnsområdet, herunder i Lyngby, Havneholmen (det tidligere Handelsbanken) og Vesterbrogade i København. Fra sommeren 2025 samles de københavnske aktiviteter på ét samlet kontor på Kalvebod Brygge med ca. 900 medarbejdere.
Jyske Bank har i dag over 140.000 aktionærer med en samlet egenkapital på DKK 45,7 mia. og 700.000+ kunder, hvilket giver banken en markedsandel på cirka 12%.
Læs mere på www.jyskebank.dk
Jyske Bank-koncernen, der, udover banken, består af Jyske Realkredit, Jyske Invest og Jyske Finans, beskæftiger ca. 3.800 fuldtidsansatte. På hovedkontoret i Silkeborg arbejder omkring 1.400 medarbejdere og resten er fordelt på 89 afdelinger og på lokationer i Københavnsområdet, herunder i Lyngby, Havneholmen (det tidligere Handelsbanken) og Vesterbrogade i København. Fra sommeren 2025 samles de københavnske aktiviteter på ét samlet kontor på Kalvebod Brygge med ca. 900 medarbejdere.
Jyske Bank har i dag over 140.000 aktionærer med en samlet egenkapital på DKK 45,7 mia. og 700.000+ kunder, hvilket giver banken en markedsandel på cirka 12%.
Læs mere på www.jyskebank.dk
Chef for brand, kampagner og design
Ønsker du at være med til at sætte dit præg på Jyske Banks fremtidige brandstrategi? Så er muligheden her nu!
I en nyoprettet stilling får du som Chef for brand, kampagner og design i Jyske Bank det overordnede ansvar for brandstrategi og -identitet, herunder et ledelsesansvar for brandafdelingen med 12 medarbejdere. Du bliver en del af ledergruppen i Kommunikation og Marketing med direkte reference til kommunikations- og marketingdirektør Christina Skræp Houman.Fra strategi til eksekvering – skab sammenhæng i brandoplevelsen
Din rolle bliver at sikre en rød tråd i brandoplevelsen på tværs af kanaler og touchpoints. I den forbindelse ligger der en stor ledelsesopgave i at sikre den rette organisering, struktur og kompetencer i afdelingen, så strategien både forankres, understøttes og kan omsættes til handling. Du vil arbejde i hele spændet fra at arbejde strategisk med Jyske Banks positioneringsarbejde til at lægge planerne og sikre eksekvering. Det er derfor vigtigt, at du har en strategisk forståelse af at bygge og styrke et brand – både udadtil i markedet og indadtil i organisationen.
Da der findes marketingfagligheder i andre afdelinger i enheden, skal du have en præference for et tæt samarbejde med gode kolleger.
Af andre nøgleopgaver kan nævnes:
- Omsætte Jyske Banks strategi til en markedsvendt position.
- Opbygge en nyetableret marketingafdeling og sikre samarbejde både internt i enheden og ud i resten af organisationen.
- Opsætte rapporteringsværktøjer og definere relevante data og KPI’er til opfølgning og evaluering.
- Udvikle, motivere og sikre daglig trivsel blandt medarbejdere via en synlig, retningsvisende og sparrende ledelsesstil.
- Tæt samarbejde på tværs af enheden med dine tre lederkolleger for at sikre synergi mellem brand, kommunikation og forretningsunderstøttende aktiviteter samt løbende stakeholder management på tværs af organisationen.
Du har en relevant uddannelse, ideelt set på kandidatniveau. Vejen til jobbet kan være gennem en lignende rolle med ansvar for brandpositionering i en virksomhed med en sammenhængende og strategisk tilgang. Eller du kommer fra et bureau, hvor du har haft et kundeansvar og arbejdet med større, komplekse virksomheder.
Uanset din baggrund har du ledelseserfaring og erfaring med at balancere strategisk tænkning og hands-on eksekvering.
Du har en positiv tilgang til forandringer, hvor du både evner og lyster at skabe og sætte retningen. Du er handlekraftig med et højt abstraktionsniveau, og dermed formår du at omsætte strategi til handling. Du formår at kommunikere og løse opgaver på en konkret og letforståelig måde. Du har prøvet lidt af hvert inden for brand- og marketingområdet og fremstår derfor som fagligt fyrtårn for afdelingen.
Jyske Bank står midt i en spændende udvikling med en ny koncernstrategi. Med ambitionen om at blive en endnu bedre bank søges en leder, der kan forme og flytte Jyske Banks samlede brand, så det tydeligt kan mærkes af både organisationen, kunderne og markedet.
Du bliver en del af en koncern, hvor der er et stort fokus på medarbejdertrivsel og god ledelse samt bæredygtighed og social ansvarlighed.
Dit primære arbejdssted er på hovedkontoret i Silkeborg.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Vibeke Kjær Kristensen på tlf. 2639 6299
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Søg stilling
Login
Har du ikke en bruger?
Registrer dig her
