Commercial Director

EXHAUSTO
Langeskov

EXHAUSTO

EXHAUSTO udvikler og fremstiller højkvalitetsprodukter og -systemer til komfortventilation. Med et fokus på høje virkningsgrader og et energiforbrug, der sætter nye standarder for branchen, er EXHAUSTO blandt de absolut førende på området. EXHAUSTO har produktion i Langeskov på Fyn og i Flå i Norge og har desuden salgsselskaber i Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Koncernen har i alt 250 ansatte og indgår i den franske ALDES-koncern med mere end 1.300 medarbejdere og aktiviteter i 60 lande.

Læs mere på exhausto.dk

Commercial Director

Bliv nøgleperson i en international virksomhed med stærkt purpose og ambitiøse vækstmål.

Har du erfaring med at lede internationale salgsorganisationer og udvikle kommercielle strategier, der skaber vækst? Trives du i en nyoprettet rolle, hvor du får afgørende indflydelse på, hvordan den kommercielle funktion skal udvikles? Så skal du se nærmere på denne mulighed.

EXHAUSTO Gruppen søger en ambitiøs Commercial Director, der får det kommercielle ansvar på tværs af flere lande. Du bliver en central del af koncernledelsen i DK. Du får det overordnede ansvar for virksomhedens kommercielle aktiviteter på tværs af Danmark, Norge, Sverige og Tyskland. Du vil lede og optimere salgs- og marketingindsatsen for at styrke markedspositionen, drive vækst og sikre en sammenhængende strategi på tværs af organisationen.

Dine primære ansvarsområder:
  • Udvikling og implementering af en fælles kommerciel strategi for alle markeder med nødvendige lokale tilpasninger og etablere en stærk performancekultur gennem ledelse af de kommercielle teams.
  • Optimering af salgs- og marketingaktiviteter for at drive vækst og rentabilitet.
  • Sikre en stærk og sammenhængende positionering af brand og værdibudskaber på tværs af markeder.
  • Samarbejde tæt med produktudvikling (PM & R&D) for at sikre, at porteføljen matcher markedsbehov.
  • Drive digitalisering af salgs- og marketingprocesser for at optimere kundeoplevelsen.
  • Udvikle strategiske partnerskaber for at understøtte vækst og markedsposition.
Erfaren kommerciel leder med internationalt salgsfokus og stærke lederegenskaber
Vi søger en strategisk og markedsorienteret leder, der kan kombinere analytisk tænkning med operationel handlekraft. Du har en videregående kommerciel uddannelse (cand.merc., HD, MBA eller lignende) og 
indgående erfaring med ledelse af større internationale salgsorganisationer og ledelse af ledere.
Du har erfaring med internationalt salg af tekniske produkter, systemløsninger eller projektsalg og 
dokumenterede resultater med udvikling og eksekvering af kommercielle strategier.  Derudover har du erfaring med at arbejde i en matrixorganisation med forskellige markeder og kulturelle forskelle, og du behersker dansk og engelsk på højt niveau – ligesom kendskab til tysk er en fordel.

Som person er du strategisk tænkende, analytisk og markedsorienteret. Du er en stærk kommunikator med gennemslagskraft, der skaber troværdighed og transparens. Din arbejdsstil er målrettet og resultatorienteret, og du er god til at drive processer i mål. Som leder er du samarbejdsorienteret, inspirerende og involverende, og du kan opbygge en stærk teamkultur på tværs af lande.

Du tilbydes et internationalt ansvar i en markedsledende virksomhed med solidt kundegrundlag og med mulighed for at få stort ansvar for, hvordan den kommercielle funktion udvikles.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Research Consultant Line Thorhauge på tlf. +45 4940 8255. 

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger