Finance Business Partner - Operations

Det Danske Madhus
Storkøbenhavn

Det Danske Madhus

Det Danske Madhus A/S (DDM) er en veletableret virksomhed inden for food-service, som tilbereder og leverer færdigretter til både ældre i eget hjem, plejehjem, institutioner og skoler. Desuden køber private forbrugere i stigende grad de samme retter via DDM’s egen webshop. Retterne er typisk klassisk dansk mad, tilberedt efter moderne ernæringsprincipper og med meget stor variation ift. særlige behov.

DDM blev grundlagt i Danmark i 2003 og er i dag ejet af den tyske, familieejede food-servicekoncern apetito AG, der opererer i ni lande og omsætter for 1 mia. euro. DDM drives som et selvstændigt datterselskab, beskæftiger 300 medarbejdere fordelt i hele Danmark og har hovedkontor i Storkøbenhavn. 

DDM er markedsleder i sine kernesegmenter og den eneste landsdækkende virksomhed inden for området. DDM leverer til alle brofaste øer og har kontrakter med 93 ud af landets 98 kommuner, typisk på baggrund af kommunale udbud. DDM leverer via eget distributions-setup, har hver dag 70 biler på gaden og kan levere retterne både kolde til flere dage eller varme klar til servering.

Finance Business Partner - Operations

Nyoprettet nøgleposition med ansvar for rapporteringsstruktur og datagrundlag til produktionsoptimering – du definerer de mest værdiskabende analyser og målepunkter. 

Det Danske Madhus har en stærk markedsposition og står over for en spændende vækstperiode. For at understøtte udviklingen skal finansfunktionen moderniseres og styrkes som en strategisk partner for forretningen. Som Finance Business Partner bliver du brobygger mellem finans og driftsfunktionerne og skal sikre, at finansielle data omsættes til operationelle handlinger. 

Find kost-driverne og hjælp til bedre performance
Du får en central rolle i finansteamet og bliver en vigtig sparringspartner for både produktion, distribution og økonomi. Stillingen giver dig mulighed for at forme og udvikle økonomistyringen og bidrage til en finansfunktion, der ikke kun rapporterer på fortiden, men også aktivt understøtter fremtidige beslutninger.

En væsentlig del af dit ansvar bliver at deltage i og facilitere overgangen til Microsoft Business Central, hvor du driver optimeringen af rapporteringsprocesser for at skabe en mere proaktiv og strategisk anvendelse af data.

Dine nøgleopgaver bliver desuden at:
  • opbygge og vedligeholde et solidt datagrundlag for produktions-controlling
  • rapportere økonomisk performance for produktionsenhederne samt identificere og drive kostbesparelser gennem analyser af kostpriser og driftsinitiativer
  • udarbejde og vurdere business cases for nye initiativer, produktområder og investeringer
  • drive månedsluk-processen for produktionen, herunder analysere og forklare afvigelser 
  • være ansvarlig for budgetlægning og forecasting for produktionsenhederne
  • udvikle og implementere Power BI dashboards, der giver forretningen realtidsindsigt i finansielle nøgletal og trends

Du har data-indsigt og kan tale med ikke-økonomer
Du har formentlig en relevant videregående uddannelse inden for økonomi eller produktionsstyring, men det er din erfaring og personlighed, som er afgørende. 

Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring med business controlling, rapportering og forretningsanalyser – sandsynligvis fra en produktionsvirksomhed eller en virksomhed med produktionslignende processer, f.eks. en serviceforretning eller inden for facility management. Du har erfaring med budgettering og produktions-controlling eller lignende og er motiveret for at arbejde tværorganisatorisk som sparringspartner til forretningen. Har du erfaring med Microsoft Business Central og Power BI, er det en fordel.

Som person har du et stærkt analytisk mindset. Du er nysgerrig og opsøgende med lyst til den forretningsmæssige dialog, samtidig med at du evner at kommunikere klart og formidle økonomiske resultater på en letforståelig og anvendelig måde. Du er vedholdende og resultatorienteret og arbejder fokuseret for at skabe løsninger og fremdrift. Du tør udfordre status quo, bringe nye perspektiver i spil og har et positivt, løsningsorienteret mindset, der bidrager til en dynamisk og udviklingspræget hverdag.

Nyoprettet stilling i en formålsdrevet, markedsledende virksomhed
Du får en stilling med stort råderum og med høj prioritet i forhold til virksomhedens udvikling og vækstmuligheder i et marked med betydeligt potentiale. Du bliver en del af en kultur, som er præget af høj faglighed og et stort fokus på produktkvalitet, hvor der er villighed til at gå et ekstra skridt for kunden.

Det Danske Madhus løser en vigtig samfundsmæssig opgave på et marked med stærke fremtidsmuligheder og har samtidig både den finansielle styrke og ejernes opbakning til videre udvikling.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead & Research Consultant Cecilie Hamp på tlf. 3076 3079.

Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.

Søg stilling

Login

Har du ikke en bruger?
Registrer dig her

Andre stillinger