SAWO A/S
SAWO A/S blev grundlagt i 1962 og er Danmarks førende leverandør af hydrauliske lasthåndteringsprodukter til transport- og entreprenørbranchen. Med en stærk markedsposition, kundetilpassede løsninger og landsdækkende service er der rig mulighed for at realisere forretningens fulde potentiale. SAWO er landsdækkende med hovedkontor i Støvring og 13 værksteder fordelt over hele Danmark samt 40 servicebiler. Derudover har selskabet en række service- og salgspartnere i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Selskabet er velindtjenende og har en særdeles god økonomi. SAWO beskæftiger 328 medarbejdere, har produktion i Danmark og Polen og sælger ca. 1.200 enheder årligt.
Læs mere på www.sawo.dk
Læs mere på www.sawo.dk
Administrerende direktør
Er du den samlende ledelsesfigur, der kan være med til at videreudvikle forretningen og realisere det fulde potentiale?
Ansættelsen af en ny administrerende direktør sker som et naturligt generationsskifte på direktørposten og som et naturligt næste skridt i virksomhedens udvikling, da den nuværende administrerende direktør efter mange år har valgt at træde tilbage. Det er ejernes ønske, at virksomheden fortsat drives med fokus på medarbejdernes trivsel og udvikling af de rette kompetencer, som skal være med til at sikre virksomhedens succes mange år ud i fremtiden.Virksomheden er veldrevet, men har yderligere potentiale, og indfrielsen af dette vil bære den nye direktørs tydelige fingeraftryk. Som administrerende direktør får du det overordnede ansvar for at drive og udvikle SAWO A/S med fokus på vækst, digital transformation og stærke kunde- og leverandørrelationer. Du refererer til bestyrelsen og har P&L-ansvar.
Sætte strategien for udvikling af forretningen
- Strategisk udvikling i tæt samarbejde med bestyrelsen.
- Lede den fortsatte optimering og effektivisering af forretningsgange, digitalisering og professionalisering af organisationen, samt lede det igangværende LEAN-projekt, herunder mere strømlinede processer, samtidig med fortsat stabil og lønsom vækst.
- Markedsrettede tiltag, herunder etablere og videreudvikle stærke relationer til kunder med afsæt i tendenser i branchen for bedst muligt at fremme af salgsarbejdet.
- Udbygge og effektivisere salgsorganisationen, herunder sikre, at selskabet til enhver tid har den mest optimale salgsorganisation og bedst egnede salgskanaler.
- Gå forrest i en people-minded kultur, hvor medarbejdere trives og får mulighed for at udvikle sig.
- Være synlig og kommunikativ – vigtige parametre for at nå ud til alle og for at understøtte de nødvendige forandringer samt lykkes med at levere de rette resultater.
- Have respekt for den arv, der skal forvaltes, og den stærke virksomhedskultur, der skal udvikles videre i samspil med ledergruppen.
Du har en solid ledelsesmæssig erfaring koblet med en relevant videregående uddannelse, eksempelvis inden for finans, ingeniørfaget eller en kommerciel retning. Du kan have erfaring fra en multisite serviceforretning eller en teknisk virksomhed. Alternativt fra en produktions- eller projektorienteret virksomhed med kundetilpassede løsninger.
Du er en uhøjtidelig og imødekommende person, der forstår at drive en virksomhed, hvor værdierne er vigtige, og hvor kulturen er båret af gensidig respekt og tillid.
Din erfaring omfatter desuden:
- P/L-ansvar og økonomistyring – forståelse for de finansielle parametre, der understøtter strategiske og forretningsmæssige beslutninger.
- Kommerciel erfaring — markedsindsigt og forståelse for de kommercielle mekanismer og tekniske forhandlingsprincipper, der kræves for at interagere med store kunder.
- Erfaring med udarbejdelse af salgsstrategier og effektivisering af salgsorganisationer.
- Forståelse for kunde- og leverandørpartnerskaber.
- Kendskab til de strukturer og processer, der kræves for at vækste en virksomhed.
- Teknisk flair og lyst til at sætte sig ind i den tekniske del.
- Gode kommunikationsevner, der blandt andet bruges til at kommunikere retningen, fremme samarbejdet og motivere teams til at nå de fastsatte mål.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hansen Toft, Management Consultant Majbrit Kock Andersen på tlf. 26283821.
Bemærk, at vi blot har behov for dit CV, når du søger stillingen. Din henvendelse behandles fortroligt og videregives ikke uden din accept.
Søg stilling
Login
Har du ikke en bruger?
Registrer dig her
