Anders Drejer er professor i strategi og forretningsudvikling på Aalborg Universitet og partner i Strategylab.dk. Anders har udgivet en række bøger om strategi og ledelse og er en flittigt anvendt kommentator i både trykte og elektroniske medier. Han har en fast klumme om ledelse, strategi og forretningsudvikling i Morgenavisen Jyllands-Posten, og vi er glade for at byde ham velkommen som gæsteblogger her hos Hansen Toft.
Topledere skal måske begynde at se sig selv som politikere og deres virksomheder som partier. For ganske som de folkevalgte skal gøre sig fortjente til folkets stemme, hvis de vil vælges, så skal virksomhederne i fremtiden gøre sig fortjente til det, hvis de vil vælges af den kommende generation af ledere.
Vi hører ofte, at vi har de politikere, vi har fortjent. Det er vores demokratiske privilegium, at vi minimum hvert fjerde år kan sætte vores kryds ud for den person eller det parti, som vi finder værdig til at få vores stemme. Og topledere og virksomheder kan godt begynde at vænne sig til at se sig selv som politikere og partier, der skal gøre sig fortjente til at få – om ikke et kryds – så et tilbud om at ansætte fremtidens generation af topledere.
I det forrige indlæg her på bloggen, Fremtidens CEO, fortalte Christian Elbrønd, at den kommende generation af topledere har en helt anden tilgang til virksomhedsdrift og -ledelse, end vi ser i langt de fleste virksomheder i dag. De er født digitale, opvokset globalt og har et langt større fokus på purpose end på profit. Det, de skal bruge deres tid på og tjene deres penge på, skal give mening.
“Og hvad så?” tænker du måske. “De skal såmænd nok indordne sig, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at bytte SU’en ud med en lønseddel og måske ad åre overtage min plads i direktørstolen.”
Men den indstilling går bare ikke. De eksisterende, traditionsbundne virksomheder skal kunne forklare fremtidens ledere, hvad netop deres virksomhed bidrager med, og hvorfor den er værd at arbejde for. Hvis ikke hun eller han kan det, så starter de unge bare selv.
De gider ikke arbejde i vores gamle, støvede organisationer med kortsigtet fokus på at tilfredsstille aktionærer og investorer. Så vil de hellere prøve lykken med deres egen virksomhed. Og det tør de godt. Den kommende generation på arbejdsmarkedet er ikke bange for at fejle, fordi de – ikke mindst takket være den globale, digitale verden – har et kæmpe netværk. Hvis ikke det går, så prøver vi bare igen, måske sammen med nogle andre. De ser muligheder alle steder og næsten ingen begrænsninger. Den tilgang står også i kontrast til mange etablerede virksomheders.
Virksomhedernes store udfordring er derfor at gøre sig værdige til de unges opmærksomhed, interesse og commitment.
Og det er ikke nok for virksomhederne at arbejde målrettet med tiltrækning og rekruttering. Der skal bogstaveligt talt helt andre boller på suppen og ske grundlæggende ændringer, hvis en virksomhed skal være interessant for den kommende generation af ledere. Lad mig pege på tre af de punkter, der er afgørende for tiltrækning af morgendagens CEO:
1. En værdibaseret og formålsdreven organisation med et langsigtet fokus
2. Respekt for ledelse som et egentlig fag i stedet for en belønning for faglig ekspertise eller lang, tro tjeneste
3. En kultur, der giver mulighed for personlig udvikling og har fokus på evaluering og performance
Det paradigmeskifte kræver netop ledelse, og det har danske virksomheder i den grad behov for at arbejde mere med.
Ledelse er måske den mest oversete disciplin i Danmarkshistorien. Vi har helt grundlæggende en udbredt mangel på respekt for, at ledelse rent faktisk er et fag. Ledere skal lede, men de fleste har alt for travlt med at performe selv og leve op til egne budget-, salgs- og performance-mål. Det efterlader meget lidt rum og fokus til den egentlige opgave, nemlig at sørge for, at medarbejderne og virksomheden præsterer. Ledelse er at tilføre enhver given situation det, den mangler. Det kræver, at man ikke har fingrene nede i skidtet, men i stedet har overblikket, evnerne og lysten til at gøre folk omkring sig gode.
Fremtidens arbejdsmarked – især på chefniveau – bliver i den grad et købers marked. En kamp om vælgernes gunst, om du vil. Den kommende generation af topledere ved, hvad de vil opnå, og hvad de vil have. Og det er i stor udstrækning noget ganske andet end hvad nutidens ledere og virksomheder har at tilbyde.
Det store spørgsmål er ikke så meget, hvorvidt det bliver sådan. Det store spørgsmål er, om du og din virksomhed er klar til valgkampen? For sådan én er altid hård.
Julen giver tid til at reflektere, og nytåret markerer både en afslutning og en...
Der er intet galt med ambitioner og karriereplaner. Men de har det med at...
”Jeg er overbevist om, at den perfekthedskultur, de unge er vokset op i, udgør...