Lad der gå sport i arbejdet – hvad erhvervsliv og elitesport kan og bør lære af hinanden

To af dansk håndbolds mest succesfulde håndboldtrænere, Peter Bredsdorff-Larsen fra Bjerringbro-Silkeborg og Ole Nørgaard fra Skjern, er gode venner af bloggen her. De har i et tidligere indlæg fortalt, hvordan de bruger samme personlighedstests som mange virksomheder til at rekruttere og udvikle håndboldspillere. I en artikel i magasinet Fremsyn fortæller de mere om, hvad erhvervsliv og elitesport kan lære af hinanden. Det gør de sammen med Hansen Tofts Frank Lajer, der har en fortid som direktør i netop Bjerringbro-Silkeborg. Vi bringer her et uddrag af artiklen, som du kan finde i sin helhed på Fremsyns hjemmeside.

Præstationskultur, træningsdisciplin og restitution hører naturligt hjemme i elitesport. Og der er masser af inspiration at hente for virksomheder i træningslokalerne. Det mener to af dansk håndbolds mest succesfulde trænere og en partner i et management consulting-firma med en fortid som elitesportsdirektør. Omvendt kan sportsklubber, -udøvere og -trænere bestemt også lære noget på erhvervslivets direktionsgange og kontorer, f.eks. om strategi og lederudvikling.

De er begge dybt fascineret af den evige jagt. Jagten på de sidste procenter, der udgør den afgørende forskel mellem nederlag og sejr. Jagten på den perfekte præstation, hvor alle bidrager optimalt, og hvor det hele derfor går op i en højere holdindsats. Den jagt, der udvikler mennesker og teams. Og ganske som Peter Bredsdorff-Larsen og Ole Nørgaard lader sig inspirere af erhvervslivet, så kan virksomheder også hente inspiration i sportens verden, mener de.

Toppræstationer kræver fokus og fællesskab

Det gælder ikke mindst i den præstationskultur, som er synonym med eliteidrætten. Evnen til at fokusere målrettet, til at være på og til at kunne yde sit ypperste, når det virkelig gælder.

“I sportens verden er der en indbygget præmis om, at man spiller for at vinde hver gang og ultimativt for at vinde mesterskaber, medaljer og pokaler. Det er en stærk motivation både for den enkelte, for holdet og for alle omkring holdet, og det giver en stærk og målrettet fokus, som man absolut kan lære af i erhvervslivet,” mener Peter Bredsdorff-Larsen.

“Vi træner jo konstant for at finpudse detaljerne, og vi kæmper på – og for – marginalerne. Det kræver klare mål og styr på de processer, der skal kulminere i holdets optimale præstation, når fløjten lyder,” supplerer Ole Nørgaard.

“Den intensitet på et meget detaljeret niveau, der ligger i vores kamp for den perfekte præstation hver eneste uge, bør absolut være en inspirationskilde for alle, både ledere og medarbejdere, der også skal levere resultater som et team,” siger Peter Bredsdorff-Larsen.

Det kan Frank Lajer i høj grad tilslutte sig. Efter syv år som administrerende direktør for Bjerringbro-Silkeborg, har Frank Lajer sluppet håndbolden. I dag er han partner i Hansen Toft A/S, der fra kontorer i Aarhus og København rekrutterer, udvikler og rådgiver mellem- og topledere i hele Danmark. Frank Lajer har dermed et indgående kendskab til både eliteidræt og erhvervsliv.

“Et vigtigt element i en stærk præstationskultur er netop den konstante kompetenceudvikling. Hvordan kan man som leder jagte de sidste procenter, som man gør i sportens verden og udvikle sine medarbejdere og sin organisation til at yde det optimale, når det gælder?” spørger han.

Mere feedback og sparring, tak

Ifølge Frank Lajer handler det i høj grad om feedback og langt hyppigere evaluering af medarbejderne, end langt de fleste ledere og virksomheder praktiserer i dag.

“Mange virksomheder underprioriterer den daglige kompetenceudvikling, som er en indgroet del af elitesporten, og som driver topidrætsfolk til at præstere. Hvordan kan Mikkel Hansen skyde så godt, som han gør? Det kan han, fordi der hele tiden er folk omkring ham, der hjælper ham, giver ham feedback og inspirerer ham til at justere på selv helt små detaljer for at blive endnu bedre. I mange virksomheder er kompetenceudvikling lig med en medarbejderudviklingssamtale én gang om året, hvor lederen spørger: Nå, hvordan er det så gået med de tre ting, du skulle blive bedre til? Det bliver man altså ikke verdensmester af,” siger Frank Lajer.

Han erkender samtidig, at man nok ikke kan copy-paste elitesportens nærmest daglige feedback direkte over i virksomhederne. “Men en mellemting mellem seks gange om ugen og én gang om året kan nok også gøre det,” konstaterer han tørt og tilføjer: “Jeg møder mange, som synes, de får for lidt sparring og feedback af deres chef. Jeg har endnu aldrig hørt om nogen, der synes de fik for meget.”

Mental robusthed og blod på knæene

Elitesportsfolk og -trænere er vant til at præstere under pres og bevågenhed, og udover den daglige feedback i træningslokalerne er der kontant afregning efter hver kamp. Ikke bare af hver enkelt spiller og træner men af hele holdet.

“Virksomheder bliver groft sagt vurderet én gang om året, når de fremlægger regnskabet. Vi andre bliver vurderet mindst én gang om ugen, når vi har vundet eller tabt kampen, og det sker vel at mærke i fuld offentlighed,” siger Ole Nørgaard.

“Det giver en mental robusthed og en stærk evne til at kunne præstere under konstant pres og bevågenhed. Man skal kunne stille op og præstere optimalt – også i modvind efter tre nederlag i træk,” konstaterer Peter Bredsdorff-Larsen.

Ifølge begge håndboldtrænere er det i øvrigt netop den mentale robusthed, der gør mange eliteidrætsfolk attraktive for erhvervslivet, når de lægger sportstøjet på hylden.

Robustheden og præstationskulturen kræver også, at der altid er nogen, der går forrest og viser vejen – både på og uden for banen, fremhæver Frank Lajer:

“Tag for eksempel Michael V. Knudsen. Jeg husker en kamp, hvor hans hold førte med 8 med 1 minut tilbage, og kampen var for længst afgjort. Alligevel kastede Michael sig med fuld risiko ned mellem to modstandere efter en løs bold på banen. Den dedikation og vilje til altid at præstere 100 procent inspirerer resten af teamet til topperformance. Der skal være nogen, som altid er klar til at få blod på knæene for at sikre sejren.”

Du kan læse hele artiklen på Fremsyns hjemmeside