Her i 2015 har tidens tænder noget andet at bide i, end de plejer: Demografien på arbejdsmarkedet ændrer sig, og det går stærkt. Er du klar til at følge med?
Efterkrigsgenerationen begynder for alvor at gå på pension, og hvor Generation X i noget tid nu har besiddet lederstillinger, vil efterkrigsgenerationens exit betyde, at Generation Y for alvor begynder at indtage lederstillinger. Men hvem er de egentlig, Generation Y? Også Generation Z melder sig på banen i alt fra praktikant- til interne og juniorstillinger. Hvem ved, om din næste medarbejder er fra det ene eller det andet årti?
På jobmarkedet er der tale om et generationsskift, der vil noget. Og selv om det ikke er første gang, det sker, så er det vigtigt at vide et par ting om, hvem du har med at gøre – og hvad du kan gøre for at forberede dig bedst muligt på de forandringer, som er uundgåelige.
Lad os starte med de nyeste på arbejdsmarkedet, nemlig Generation Z.
Generation Z er den første generation i verdenshistorien, som er vokset op med internet, mobiltelefoner og sociale medier.
Når Generation Z slår øjnene op om morgenen, er det første de gør at hive mobilen frem og tjekke deres sociale medier. Ikke kun er de vokset op med at være til rådighed alle døgnets timer, de er også blevet til i en verden, hvor de fortæller historien om, hvem de er igennem de sociale medier. Flere gange om dagen.
Som leder skal du være klar til at byde den første generation af digitalt indfødte velkommen. Her er en række ting, som du skal vide om de yngste af dine kommende ansatte:
Der bliver skrevet mange artikler om minussiderne ved denne generations normer, men det er ikke her, dit fokus bør ligge. Hvis din virksomhed skal sejre i kampen om talenterne, er det nu, du skal tænke på, hvordan din virksomhed tiltrækker de dygtigste fra Generation Z.
Inden du får sved på panden over Generation Z’s normer, så husk på, at der i fremtiden også er en hel ny generation af ledere på vej frem, for hvem Generation Z slet ikke er så fremmed. Nemlig Generation Y.
Generation Y (også kaldt ”Millennials” på engelsk) er den sidste generation, som har haft en tidlig barndom fri for internet, mobiler og sociale medier. De er opdraget af idealistiske efterkrigsforældre, som har lagt vægt på bløde værdier og fællesskaber – og så har de alle sammen forstået hjemmefra, at de er noget særligt. Hver og én.
Her er en række ting, som du som leder skal vide om Generation Y’s værdier:
Husk på, at disse beskrivelser er generaliseringer. Der er ingen tvivl om, at der er forskel på værdier og normer, alt afhængigt af hvilken verden man er vokset op i. Med det sagt, så er dine ansatte selvfølgelig først og fremmest individer og derefter generation Y, Z, eller noget helt tredje.
Når vi gør plads til de nye generationer, vinker vi samtidigt farvel til de ældre. Hvad betyder efterkrigsgenerationens exit – og hvad kan vi gøre for at forberede os?
2015 er året hvor efterkrigsgenerationen, de såkaldte ”baby boomers”, for alvor begynder at forlade arbejdsmarkedet.
Grundighed, flid, tålmod og loyalitet er dyder, som efterkrigsgenerationen stod i front for. Derfor er der god grund til allerede nu at identificere hvilke værdier, din virksomhed ikke vil sende på pension sammen med baby boomerne.
Hvis ikke I allerede har gjort det, så er det nu, I skal i gang med at tænke strategisk vedrørende baby boomernes exit. For det er ikke kun normerne, som vil ændre sig med efterkrigsgenerationens aftrædelse. Med dem ryger en hel generations viden og erfaring nemlig også – med mindre du og din virksomhed planlægger succession grundigt. Hermed et par overvejelser:
Med en strategisk og grundig succession-planlægning kan din virksomhed undgå at lide under det kommende generationsskift. Heldigvis, så har vi også en hel generation af X’ere (født ca. fra 1964-1980), hvis tilstedeværelse på arbejdsmarkedet står forholdsvis uforandret sammenlignet med de øvrige generationer. Glem ikke hvilken ressource deres stabilitet og erfaring kan vise sig at være – de er de nye gamle rotter i faget, og du kan roligt begynde at behandle dem derefter. Generationsskift og mentalitet er dog ikke det eneste, I skal være obs på vedrørende fremtidens jobmarked. Vi kommer nemlig til at mangle arbejdskraft inden længe.
Vi har berørt det før i Claus Mundus-Pedersens blog: kampen om talentet er allerede godt i gang.
Efterkrigsgenerationens exit efterlader os med et væsentligt skills-gap, små generationer og mere efterspørgsel end udbud af de virkelig dygtige.
På den korte bane er god successionsplanlægning måske det allervigtigste. Men hvis du vil tiltrække topkandidaterne på den lidt længere bane, skal du være forberedt på Generation Y og Z’s krav til din virksomhed.
Du kan ligeså godt acceptere, at Generation Y og Z’s mening tæller. For ifølge en global undersøgelse foretaget af Deloitte, vil Generation Y udgøre 75% af arbejdskraften i 2025. Resten? Det vil være nogle aldrende baby boomers, en stærk portion af Generation X’ere, og flere og flere fra Generation Z.
Når du først har hyret Generation Y og Z, skal du ikke læne dig tilbage og tro, at den er hjemme. Med de sociale medier, LinkedIn og online-kulturen er alle konstant passivt jobsøgende. Så hvis du vil holde på de dygtige, skal du vide, hvad der tæller for dem.
Hvad siger I til det, på tværs af generationerne?
Julen giver tid til at reflektere, og nytåret markerer både en afslutning og en...
Der er intet galt med ambitioner og karriereplaner. Men de har det med at...
”Jeg er overbevist om, at den perfekthedskultur, de unge er vokset op i, udgør...